MINE FODSPOR / Kortprosa

Jeg vidste at Pipper var død

Jeg vidste at Pipper var død, allerede før jeg så ham ligge på køkkenbordet. Han lå der og lignede en engel med sine vinger, som lå fladt ned på en hvid serviet. Hans næb hang ned mod brystet, og man kunne godt tro at han sov. Men han var død. Det vidste jeg, da jeg ringede på og mormor åbnede døren...
 

Bare en kvart sød

- Så man vil altså have mig til at lave tøjklemmer, tænkte han. Han sagde ingenting, men så ned på sine hænder. De kunne sagtens tage fat, men nu var det slut med tandhøvl og lægtehammer. Det måtte vel være en slags skæbnens ironi, at han nu blev sat til at pudse og samle tøjklemmer. Det lille, bitre smil, som var på vej op i øjenkrogen, forsvandt da han igen så på betjenten, som sad bag skrivebordet. Der var ikke noget at grine af.