Din kreative kapital

Footprintcoach tilbyder coachingforløb til dig og din virksomhed. Der arbejdes med dig 1:1 eller med udvikling af kreativiteten i dit team. 
 
Hvad betyder kreativitet for dig? Hvor ofte giver du dig selv lov til at skabe og formgive? Hvornår har du sidst overrasket dig selv?
 
Din evne til at forestille dig noget nyt og endnu uset, er måske din mest attraktive egenskab i en verden som hele tiden vokser og forandrer sig.
 
Kreativiteten er for mange af os en forudsætning for, at vi føler os i live, at vi kan se og mærke en udvikling. Ud over at være en utrolig værdifuld side af dig som sam- og medarbejder, er det også en væsentlig kilde til generel tilfredsstillelse, - eller til frustration, hvis kreativiteten er trængt op i et hjørne eller helt skubbet ud af vores hverdag.
 
Bruger du din skabertrang og dele af dig selv i din hverdag, eller gemmer du det til den dag, børnene er blevet store, til jobkontrakten er gået igennem eller til du endelig får råd til den store tilbygning?
 
Det er selvfølgelig det ’at være i processen’ som kan løfte eller fryde os. Det er glæden og energien, når vi udvikler idéerne og skaber visionen. Men det er også de erfaringer vi danner, også efter processen, om vores potentiale og, - hvis vi tør, om vores karakter og vores styrkende eller hæmmende mønstre. 
 
Den kreative proces er en dannelsesproces. Tilblivelsen af en historie, skabelsen af en skulptur eller en tekstil mosaik. Udvikling af nye produkter eller nye arbejdsformer. Men det er også altid en dannelse af dig!
 
 
Tag kontakt i dag for at få en snak om, hvordan kreativ coaching kan løfte dig eller dit team!
 
 
Plads og tid til forandring
 
Processer i forhold til forandring og til kreativitet følger naturligvis hver sine strategier, men de har alligevel en del fællesnævnere.

Har du stået stille lidt for længe? Føler du nogle gange, at du er trængt op i en krog? Oplever du at rammerne snærer, og at du længes, uden at vide efter hvad? Er der en sten i skoen, som bare er blevet for stor?

Forandring starter indefra og må nødvendigvis ske i et tempo, som harmonerer med den virkelighed du befinder dig i.

En coachingproces for din forandring tager udgangspunkt i en afdækning af dine behov og dine egentlige mål. Processen sætter fokus på dine muligheder, og du bliver i stand til at skabe attraktive alternativer til dine nuværende rammer og mønstre.

At udfolde sig fuldt eller at skabe en vedvarende forandring kræver tillid og dedikation. Det er afgørende at kunne finde styrke og inspiration.
- At træde lidt væk for at få øje på det, som virker.

Tag kontakt og få en snak om en proces med Footprintcoach, som giver dig og dit team afklaring, perspektiv og fornyet handlekraft.